|
Inde i mig
I centrum af min sjæl fører mange veje ud mange forskellige
retninger som er det en labyrint
inde i mig...
Jeg går ad en lys fredfyldt vej som synes at være lang blomsterne
på engen i smukke farver bladene på trærene er grønne
som var det fløjl mennesker der smiler og ler'
inde i mig...
Skygger for enden af vejen jeg ser blomsterne dør visner hen bladende
på trærene hænger bliver brune blikket i menneskets
øjne bliver mistænksomme
inde i mig...
Føler angst tomhed bitterhed total udnyttelse frygt frustret jeg
pines langsomt
inde i mig...
Løber tilbage dertil hvor alle mine veje samles i et' kaos af intetheden
håbløshed og en brændene smærte i helvede
sådan er det nogen gange
inde i mig...
|
