|
Et ønske
for tiden kan jeg kun ønske
at blive opført på venteliste
til det evige liv
for min skygge slæber efter mig
som en tom ligpose
og min stemme gentager
musenes skrig i vandrehistorien
om pølsefabrikken
med evigheden som mulighed
kan dødsangsten afmonteres
på samme måde
som den én-armede
spænder sin anden arm
af om aftenen
og lægger den tæt
ved sengen for at sikre
at den ikke forstyrrer søvnen
men alligevel er tilgængelig
ved pludselig katastrofe
Linie 18
en time senere
står jeg i et renseri
og ser ud gennem ruden
mens linie 18 kører hen
over en gravid kvindes
hoved med både forhjul
og baghjul og efterlader
en stor plet for enden
af kroppen
pletten vokser
en hjemløs bøjer
sig og flår tøjet
af den udspændte mave
maven er hvid
han trækker sin kniv
og åbner med faste snit
ind til barnet som han
løfter ud og lægger
mellem kroppens bryster
til det første klynk
han ser mig i øjnene
og jeg ville gerne
nikke
|
