Udgivet d. 5. december 2004

Digt af

Daniella

JEG FALDER..........:

Jeg falder

Hør mig nu

Jeg kalder...

Hvordan skal jeg kunne sige

at mit hjerte fryser indeni

at jeg pludselig føler

jeg er tom og intet har at gi"

Der er uendeligt mange grunde

til denne pludselige angst i mig

til at jeg trækker mig væk

ind i mig selv, væk fra dig

Denne facade du møder nu

er ikke den kvinde du kender

men blot en ydre skal

den side jeg mod dig vender

I den verden jeg har levet i

var denne kvinde stærk og hård

når jeg er sammen med dig

er det som at flå, i et ikke helet sår

Jeg fortæller dig alt og græder

ligger i dine arme, ganske stille

får lov til at føle mig sårbar

og bliver helt, helt lille

Og jeg elsker det, og frygter det

og får lyst til at skrige

hvem og hvad er jeg

når jeg lader mit gamle jeg vige

I mit indre er der kaos

som jeg har holdt nede med magt

den side af mig ingen kendte

fordi jeg konstant var på vagt

Så at holde dig på afstand

er uhyggeligt nemt

en overudviklet egenskab

jeg aldrig har glemt

I mit ensomme indre

sidder jeg nu og kalder

indrømmer for dig

at jeg falder og falder

Hvis du virkelig vil ha' mig

må du gribe mig på min vej

holde mig uendeligt tæt

til dit hjerte, og til dig

Slip mig ikke

jeg falder

hør mig nu

jeg kalder