Udgivet d. 26. februar 2006

Digt af

Liljen

Skammen ..

Jeg er trist glad og ingenting,
tom som bare fanden,
har lyst til at være gal.

Gal på mig selv, dig og de andre,
sige fanden sgu og ammen
og rigtig mærke skammen.

Skammen for hvad jeg byder mig selv,
skammen for ikke at sige stop,
stop for alt det uvisse.

Det uvisse som i en tåge,
lader mit liv flyde afsted,
et sted jeg ikke ved, hvor fører mig hen.

Stedet jeg ønsker, er med sol og varme.
smil latter og måneskin
og varmen fra kind mod kind.